Transformer forsøg #2

I dag lavede vi tre forsøg, hvor vi skulle vi se hvorfor, det er, at vi bruger transformere i den virkelig verden. 

I forsøgene skulle vi bruge: 

1 strømforsyning på 6V

2 spoler på 200 vindinger 

4 spoler på 1600 vindinger 

10 ledninger

2 lukket jernkerne

2 pærer på 6V

 

1.forsøg 

Der skulle vi finde ud af hvordan vi kunne, med vekselstrøm, få en pære til at lyse. Her kan i se vores forsøgsopstilling:

 

 

Så det vi gjorde var, at ved hjælp af 2 ledninger, at forbinde pæren til strømforsygningen. Og så lyste pæren, da der jo ikke er nogen modstand, kun dejlig meget energi. 

2. Forsøg:

Her skulle vi så teste hvordan 2 pærer lyser når de er i forbundet som på dette billede: 

Som i på billedet kan se, er det kun den  pære som direkte selv er koblet til strømforsygningen som lyser. Det er pga at strøm altid vil vælge den mindste og nemmeste vej, og derfor når strømmen slet ikke helt ud til den anden pære og spolerne. Det er derfor ikke den klogeste opstilling, og derfor heller ikke den man i den virkelige verden bruger. 

3. Forsøg:

I det tredje forsøg skulle vi prøve en helt anden meget mere kompliceret opstilling:

 

Her skulle vi igen se efter hvor mange pærer der lyste. Og i dette forsøg lyste begge pærer, hvilket er pga transformerne der hjælper med at transformere strømmen op og senere ned, således at der opstår mindst mulig energispild, og mest mulig energi til begge pærer.

Dette forsøg symboliserer den måde, vi i dag får strøm sendt ud til os via højspændingsledninger, hvor spændingen først bliver transformeret op og senere ned for at undgå energispild.