Forsøg med magnetkran

I dag har vi lavet 2 forsøg med en magnetkran. En magnetkran ser sådan her ud:

1. Forsøg

Vi skulle finde ud af, om det var sværest at trække en jernkerne fra en magnetkran med ens poler eller forskellige.  

 

Vi fandt ud af, at det er sværest at trække en jernkerne fra en magnetkran med forskellige poler.

2. Forsøg 

Vi skulle finde ud af om det er en magnetkran med forskellige poler eller en med ens poler der kan løfte flest papirsclips. Vi skulle også se på hvordan clipsene satte sig.

Ens poler:

Forskellige poler:

Vi fandt ud af en magnetkran med forskellige poler kan løfte flest papirclips, hvilket jo også gav mening i forhold til det andet forsøg, hvor vi jo fandt ud af at den er stærkest.

I forhold til clipsenes mønstre, kan vi sige at de ved forskellige poler sidder i en "bue" fra den ene pol til den anden. De viser "forbindelsen" mellem nord- og sydpolen på magnetkranen.Ved de ens poler sidder lige clipsene lige ned i to grupper. Det er fordi der ikke er nogen "forbindelse" mellem to ens poler.

Magnetisering og afmagnetisering

I dag lavede vi 3 forsøg, igen handlede det om magnetisme.

1. + 2. Forsøg:

I de første 2 forsøg vi lavede, skulle vi magnetisere og afmagnetisere en kompasnål ved hjælp af jævnstrøm og vekselstrøm.

Først magnetiserede vi kompasnålen, ved at sætte en kontakt og en spole med 400 vindinger op sådan her:

Så førte vi kompasnålen igennem spolen samme vej flere gange for at magnetisere den. 

For at afmagnetisere kompasnålen, lavede vi den samme opsætning og proces, bare hvor vi havde sat det til vekselstrøm i stedet for jævnstrøm:
 

3. Forsøg:

I det sidste forsøg, skulle vi lade kompasnålen blive liggende inde i spolen mens den var sat til vekselstrøm. Så skulle sende strøm igennem, kort tid af gangen, 50 gange. Og efter hver gang skulle vi tjekke hvad den samme ende af kompasnålen (vi havde valgt Nordpolen) havde for en pol.

Resultatet: 26 gange var det nordpol og 24 gange sydpol. 

Grunden til at det er forskelligt, er fordi at polerne i vekselstrøm hele tiden skifter.

Forsøg med magnetisme og elektromagnetisme

I dag skulle vi lave 4 forsøg omkring magnetisme og elektromagnetisme:

1. Forsøg:

Vi ville gerne se hvordan en stangmagnets magnetfelt ser ud. Det har vi gjort ved at bruge en stangmagnet, papir og jernspåner. Vi lage et papir over en stangmagnet og drysset jernspåner over papiret. Den måde det lage sig på viser hvordan et magnetfelt ser ud.

 

Der er flest jernspåner i midten fordi, at magneten er stærkest i enderne. 

2. Forsøg

Vi skulle vise at der er et magnetfelt omkring en strømførende ledning. Vi havde en ledning, hvor vi førte strøm igennem. Vi puttet nogle små kompasset rundt om ledningen og så så på, hvilken vej de vendte. 

Sådan så det ud:

 

 

Man kan se på kompasnålene,  at der er et magnetfelt rundt om ledningen fordi, at det på en måde danner en cirkel på grund af magnetfeltet.

 

3. Forsøg + 4. Forsøg

Det sidste forsøg skulle vi lave en elektromagnet og påvise dens poler. Vi viklet en ledning rundt om et søm, og sendte strøm igennem den. For at påvise dens poler, holdt vi den op imod en kompasnål:

Som man kan se på billedet er elektromagnetens nordpol ved sømhovedet.

Flere forsøg med magnetisme:

I dag lavede vi 3 nye forsøg med magnetisme:

1. Forsøg: 

I det første forsøg skulle vi undersøge en magnets poler:

Vi fandt ud af at den røde del af en magnetstang er nordpol og den hvide sydpol. De to tiltrækkes af hinanden, mens syd og syd (nord og nord) frastødes af hinanden.

2. Forsøg:

I andet forsøg skulle vi finde ud af hvilke poler et stangsæt, vi fik udleveret, havde. 

Det her var vores resultater:

Stang 1: Skete der ikke noget.

Stang 2: B = sydpol & A = nordpol 

Stang 3: A = sydpol & B = nordpol

Stang 4: A+B = sydpol, midten = nordpol

Stang 5: Skete der ingenting.

Stang 6: A+B = sydpol, midten = nordpol

3. Forsøg:

I det tredje forsøg skulle vi magnetisere en savklinge. Det skulle vi gøre ved i teorien at påvirke/ensrette småmagneterne i savklingen. 

Her ser i savklingen før magnetiseringen:

 

Her under magnetiseringen:➡️➡️➡️

 

Og her til sidst, magnetiseret! 

 

Vi håber at dette opslag har været til inspiration! 

Hilsen Millen, Johanne og Sarah 

Magnetisme

Vi har lavet 2 forsøg om hvilke stoffer der tiltrækkes af en magnet, og hvilke stoffer der kan afbryde en magnetisk forbindelse. 

De stoffer vi afprøvede var: 

-Messing

-Kobber

-Jern

-Plastik

-Aluminium

-Nikkel

-Bly

-Zink

1. Forsøg: 

Vi havde en stangmagnet, og holdt de forskellige stoffer op mod den, for at teste om de blev tiltrukket af magneter. 

2. Forsøg:

Vi satte en stangmagnet fast på et stativ. Derefter bandt vi en snor fast på en papirsclips. Så satte vi snoren fast på bordet, under magneten, så clipsen hang under den, holdt oppe af den magnetiske kraft, men med mellemrum imellem dem. Så holdt vi skiftevis de forskellige stoffer ind imellem magneten og clipsen, uden at stoffet rørte hverken det ene eller det andet. Hvis clipsen faldt ned, viste det om stoffet kan afbryde en magnetisk forbindelse. 

Resultat:

Vi fandt ud af at, ud af de 8 stoffer, er det jern og nikkel som kan blive tiltrukket af en magnet. Det er også dem der kan afbryde en magnetisk forbindelse.

Resultat blev det samme på begge forsøg:

 

 

Vi håber at i kan få noget ud af disse forsøg!